Hop til hovedindholdet

Erhvervshus Nordjylland logo

Kom godt i gang med bæredygtig forretningsudvikling


Dato og tid

Onsdag d. 16. februar 2022 kl. 09:00 til mandag d. 28. marts 2022 kl. 15:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 14. februar 2022 kl. 23:55

Sted

Comwell Hvide Hus Aalborg, Vesterbro 2, 9000 Aalborg Comwell Hvide Hus Aalborg
Vesterbro 2
9000 Aalborg

Kom godt i gang med bæredygtig forretningsudvikling


Kom godt i gang med bæredygtig forretningsudvikling!



Oplever du også efterspørgsel på, at din virksomhed har en grøn profil?
For eksempel ved at kunder og leverandører kræver det, og at medarbejderne i større og større grad forventer det? Og mærker du en stigende efterspørgsel på dokumentation på virksomhedens grønne initiativer? Men ved du ikke, hvor du skal starte, og hvad du skal prioritere? 

På forløbet får du mulighed for at opgradere værktøjskassen, så du kan begynde en fokuseret og prioriteret indsats i arbejdet med en bæredygtige forretningsstrategi og de grønne indsatsområder.

Det får du ud af at deltage:

  • Nye redskaber til den grønne værktøjskasse.
  • Input og ideer fra inspirerende oplægsholdere fra virksomheder med en grøn profil.
  • Erfaringsudveksling, networking og videndeling med de øvrige deltagere og deres udfordringer og succeshistorier.
  • En 360º bæredygtighedsscreening af din virksomhed foretaget af IMPROVE DENMARK.
  • Konkrete værktøjer til et styrket og bredere beslutningsgrundlag i forhold til prioriterede indsatsområder i virksomheden og nye kommercielle muligheder.
  • Skabelon (how-to-do) for integration af grøn omstilling i virksomhedens strategi.
  • Guide til udvikling af Roadmap 3-5 års sigt angående grøn omstilling.

OBS Tilmelding gælder for to deltagere: En leder og et bestyrelsesmedlem fra hver virksomhed. Der vil til nogle events være mulighed for at tilknytte endnu en medarbejder fra virksomheden. 

Kursusforløb
Kurset er udviklet i samarbejde mellem Erhvervshus Nordjylland og STEPUP-Network, og afvikles som fire selvstændige workshops.

Med udgangspunkt i forudgående interviews, arbejder vi strategisk med din virksomheds udfordringer og succeshistorier, og du får mulighed for at videndele med de andre deltagere.

16.02.2022 | kl. 9:00 - 15:00
Hvordan arbejder bestyrelse og ledelse i samme bæredygtige retning?

  • Ankomst og morgenbuffet

  • Intro og velkomst - præsentation af alle virksomheder og deltagere

  • Introduktion og guide til dagens program og temaer

  • Foredrag: Hvordan arbejder bestyrelse og ledelse i samme bæredygtige retning?
    Fælles retning for bestyrelse og ledelse er en forudsætning for succes i den grønne omstilling

    Ved Jesper Engsig Christensen, partner i BoardAdviser og arbejder som professionelt bestyrelsesmedlem.

  • Spørgsmål og videndeling med udgangspunkt i foredrag

  • Frokost

  • Introduktion til Grønt Tjek - 360º bæredygtighedsscreening af din virksomhed
    • Hvorfor et Grønt Tjek? Og sådan bruges det som et konkurrenceparameter

  • Introduktion til workshops
    • Hvor langt er vi i den grønne omstilling?
      Erfaringsudveksling og videndeling
    • Guide til udviklings- og planlægningsværktøjer til udarbejdelse af roadmap

  • Evaluering fra grupper med præsentationer fra workshops

  • Afslutning med en lille opgave til næste gang.
 

01.03.2022 | kl. 9:00 - 15:00
Klimaaftryk – det nye regnskab for din virksomhed

  • Ankomst og morgenbuffet

  • Intro og velkomst – opfølgning fra sidst i fælles plenum

  • Introduktion og guide til dagens program og temaer

  • Foredrag: Klimaaftryk – det nye regnskab for din virksomhed
    Forstå din virksomheds egne klimaaftryk – og brug dem som et konkurrenceparameter
    Ved Tomas Riegels-Jørgensen, salgschef og forretningsudvikler i bæredygtighed, Bureau Veritas.

  • Spørgsmål og videndeling med udgangspunkt i foredrag

  • Frokost

  • Grønt Tjek - 360º bæredygtighedsscreening din virksomhed
    • Status på gennemførte grønne tjek i virksomhederne og prioritering af fokusområder
    • Forstå scope 1,2 og 3 og brug dem strategisk

  • Introduktion til workshops
    • Forventninger og individuelle målsætninger – fælles udfordringer og løsninger
    • Hvordan hjælper vi hinanden godt i gang?
    • Hvordan opstår nye grønne forretningsmuligheder?

  • Evaluering fra grupper med præsentationer fra workshops

  • Afslutning med en lille opgave til næste gang.
 

15.03.2022 | kl. 9:00 - 15:00
Den optimistiske leder er en succesfuld leder

  • Ankomst og morgenbuffet

  • Intro og velkomst – opfølgning fra sidst i fælles plenum blandt andet med udgangspunkt i opgave fra sidst

  • Introduktion og guide til dagens program og temaer

  • Foredrag: Den optimistiske leder er en succesfuld leder
    Hvordan bruges de mentale værktøjer, når virksomheden skal flytte sig i den grønne retning?
    Ved Henrik Mathiasen. Optimisten.dk.

  • Spørgsmål og videndeling med udgangspunkt i foredrag

  • Frokost

  • Grønt Tjek - 360º bæredygtighedsscreening på virksomheden
    • Hvordan kommer man videre i eksekvering af indsatsområder – gode råd og redskaber

  • Introduktion til workshops
    • Hvordan arbejder din virksomhed i fælles retning med det samme mindset – bestyrelse/ledelse/medarbejdere?
    • Redskaber til hvilken strategi og hvilke konkrete målsætninger/initiativer du sætter for din virksomhed de næste 2-3 år?

  • Evaluering fra grupper med præsentationer fra workshops
  • Afslutning med en lille opgave til næste gang.
 

28.03.2022 | kl. 9:00 - 15:00
Bæredygtig Business

  • Ankomst og morgenbuffet

  • Intro og velkomst – opfølgning fra sidst i fælles plenum blandt andet med udgangspunkt i opgave fra sidst

  • Introduktion og guide til dagens program og temaer

  • Foredrag - Bæredygtig Business
    Hvorfor bæredygtighed bliver fremtidens forretningsmodel
    Ved Steffen Max Høgh, CSR dir. HOLMRIS B8

  • Spørgsmål og videndeling med udgangspunkt i foredrag

  • Frokost

  • Indlæg - Inspiration fra en succeshistorie i bæredygtig forretning
    V.Jesper Panduro, Skagerak Denmark A/S 
  • Grønt Tjek - 360º bæredygtighedsscreening af din virksomhed
    • Kom godt fra start – medarbejderinvolvering og kommunikation

  • Introduktion til workshops
    • Hvordan organiserer du/I den grønne omstilling i din/jeres virksomhed?
    • Hvordan kommunikerer du/I den grønne omstilling internt og eksternt?

  • Evaluering fra grupper med præsentationer fra workshops

  • Afslutning på kursusforløb med samlet opfølgning.
Forløbet indeholder
  • 4 workshops á 6 timer inklusiv fuld forplejning.

  • En 360º bæredygtighedsscreening af din virksomhed.

  • Hjælp til muligheder i funding af grønne fondsmidler.

  • Guide til udvikling af Roadmap angående grøn omstilling.

  • Udvikling af konkrete værktøjer til, hvordan virksomheden eksekverer på den grønne omstilling.

  • Valg og prioritering af FN´s verdensmål.

  • Sparring i det organisatoriske arbejde med den grønne omstilling.

  • Kommunikation af grøn strategi fra bestyrelse/ledelse til organisation/medarbejdere/underleverandører.

Forløbet afholdes af 
Forløbet udfoldes af Christian Dan Jensen fra STEPUP-Network, hvis mission er at klæde erhvervsledere bedre på til fremtiden ved at tilbyde et dynamisk fællesskab i netværksgrupper, hvor nye relationer styrker og udvikler deltageren både som menneske og leder.

Hvem er STEPUP-Network?
STEPUP-Network er en kommunikationsvirksomhed med base i Svendborg, som med en ny model i bæredygtig forretningsudvikling afholder ledelsesforløb for virksomheder med konkrete redskaber i bæredygtighed både kommercielt, organisatorisk og strategisk.


  Om Christian Dan Jensen

Christian Dan Jensen er direktør i STEPUP-Network, og har specialiseret sig i bæredygtig forretningsudvikling på ledelsesniveau, hvor mere end 100 virksomheder har været gennem et sådant forløb.

"Vi har rigtig gode erfaringer med vores events om bæredygtig forretningsudvikling, hvor deltagerne både henter inspiration og sparring med hinanden, og samtidig får en guide til udvikling af en roadmap på 3-5 års sigt for virksomhedens grønne omstilling." , siger Christian Dan Jensen som på forløbet også sætter fokus på de kommercielle muligheder, der ligger i, at virksomheden arbejder strategisk med bæredygtighed.


En tidligere deltager: Chefkonsulent for Teknik og Miljø ved Fyns Almennyttige Boligselskab Jens Svane, vægter møderne højt og bruger STEPUP-værktøjerne aktivt i virksomhedens arbejde med bæredygtighed:

"Jeg sætter stor pris på niveauet ved møderne, som er på et fagligt højt og professionelt niveau. Det er med til at belyse udfordringerne fra nye forskellige vinkler, og giver inspiration til, hvordan andre tilgår og forsøger at løse de klimamæssige problematikker ude i virksomhederne",
siger Jens Svane.

Din investering
Forløbet er en del af programmet "Vilje til Vækst". Det betyder, at du kan få dækket halvdelen af forløbets pris.

Pris for deltagelse: 35.000 kr. inklusiv fuld forplejning
Egenfinansiering: 50 % svarende til 17.500 kr. ekskl. moms

Afholdelsessted
Comwell Hvide Hus, Aalborg
Vesterbro 2
9000 Aalborg

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >