Vi gentager succesen!

Vil du kende din virksomheds CO2-aftryk? På forløbet får du indgående kendskab til CO2-kortlægningsværktøjet, Klimakompasset, lærer at anvende det og indsamle data, så du kan arbejde strategisk med at sænke din virksomheds CO2-aftryk. 

Oplever du også en stigende efterspørgsel fra kunder og leverandører på din virksomheds grønne profil? Og har du mærket konsekvenserne af det øgede politiske fokus på CO2-reduktion? Men kender du ikke din virksomheds CO2-aftryk, og hvad du skal gøre for at reducere det? Så er denne workshoprække noget for dig!

"Det er vigtigt, at virksomhederne kommer i gang med deres CO2-beregninger nu. Det vil styrke deres forretning, da både kunder, leverandører og lovgivning vil stille krav til dokumentation," udtaler Morten Bandholm Vinde, Forretningsudvikler med speciale i grøn omstilling, Erhvervshus Nordjylland.

Det får du ud af at deltage:

  • Indgående kendskab til kortlægningsværktøjet Klimakompasset (Klimakompasset bygger på den internationalt anerkendte Greenhouse Gas-protokol)
  • Værktøjer til at anvende Klimakompasset og virksomhedsdata fremadrettet
  • Kompetencer til at kortlægge og spore drivhusudledninger fra din virksomhed, identificere relevante projekter og igangsætte initiativer for at reducere CO2-aftrykket
  • Udarbejdet din virksomheds CO2-regnskab
  • Sparring og networking med andre virksomheder.


Workshoprække
Kurset er udviklet i et samarbejde mellem Erhvervshus Nordjylland og Niras, og afvikles som et koncentreret og dialog baseret forløb over tre selvstændige workshops

Forløbet hjælper din virksomhed i gang med arbejdet med CO2-beregninger og i stand til at udarbejde et årligt klimaregnskab.

Efter Workshop 1 bliver du tilbudt en 1:1 sparring med en erfaren rådgiver, hvor der blandt andet er rig mulighed for at stille spørgsmål og arbejde under fortrolige forhold med data og udfordringer.

 

Workshop 1: Introduktion til Klimakompasset og dataindsamling
16.09.2022 - kl. 08.30-13.00
  • Ankomst og registrering
  • Velkomst, dagens program og introduktionsrunde
  • Oplæg om bæredygtighed og klima i virksomheder
  • Motivation for at arbejde med klima og bæredygtighed:
    • Kunders forventninger og leverandørkrav
    • Lovgivning
    • Værdiskabelse
  • Pause
  • Introduktion til klimakompasset:
    • Baggrund og anvendelse
    • Opbygning af værktøjet og de forskellige sektioner
    • Opstart af beregning
    • Indtastning af data
    • Resultatvisninger
  • Fælles afrunding og diskussion
  • Frokost.

Workshop 2: Fra CO2-beregninger til CO2-regnskab
26.09.2022 - kl. 09.00-13.00
  • Velkomst, dagens program og kort opsamling fra Workshop 1
  • Næste skridt i arbejdet med CO2-beregning
    • Integrering i processer og miljøsystemer
    • Interne audits og løbende forbedringer
    • Klimaregnskab som prioriteringsværktøj i værdikæden
  • Kort pause
  • Klimaregnskab som prioriteringsværktøj til en klimastrategi
  • Reduktionsmål
  • Science Based Targets for SMV'er
  • Frokost, fælles afrunding og diskussion.


Workshop 3: Opsamling 
07.10.2022 | kl. 09.00-12.30
  • Velkomst, dagens program
  • Opsamling og cases
  • Kort pause
  • Virksomhedens vej fra baseline til udarbejdelse af klimaregnskaber
  • Kommunikation vedrørende klimamål og klimaresultater i virksomheder
  • Fælles afrunding
  • Frokost.


Forløbet afholdes af: 
Forløbet afholdes af et stærkt og tværfagligt team fra Niras, som arbejder dedikeret med bæredygtighed og udviklingen af klimaaftryk.
Mød dine oplægsholdere:

Christian Eriksen, ekspertisechef inden for Klima og Bæredygtig udvikling
  • Har arbejdet med området i mere end 10 år og har blandt andet stået for udviklingen af klimaregnskaber og -strategier for en lang række virksomheder og strategier, koordinerede NIRAS’ arbejde for Erhvervsstyrelsen med udvikling af Klimakompasset og gennemført klimaledelseskurser for en lang række virksomheder i Danmark.

Yana Ramsheva, konsulent:
  • Har 7 års erfaring fra industri og forskning inden for bæredygtig forretningsudvikling, cirkulær økonomi og livscyklusvurdering (LCA). Yana fik i maj 2021 tildelt Ph.d.-grad fra Institut for Planlægning på Aalborg Universitet for sin afhandling om ”Industrielle symbioser og vejen mod en lavemissionsøkonomi”. Forskningen bag afhandlingen har til formål at udbygge ny viden om, hvordan industrier kan opnå CO2-neutralitet gennem etablering af industrielle partnerskaber. Yana er uddannet civilingeniør (M.Sc) i Miljøledelse og Bæredygtighed fra Aalborg Universitet i 2012.

Rasmus Lie Nielsen, konsulent:
  • Har en kandidatgrad i Miljøledelse og Bæredygtighed fra Aalborg Universitet og har 6 års erfaring i at arbejde med miljørelateret rådgivning for industri og offentlige organisationer. Rasmus har erfaring med at kvantificere miljøpåvirkninger igennem livscyklusanalyser og har blandt andet udarbejdet et miljøregnskab for det samlede danske forsvarsministerium. Rasmus har desuden udarbejdet klimaregnskaber for flere private kunder og miljøvaredeklarationer (EPD) baseret på livscyklusanalyser. Rasmus har holdt flere oplæg og workshops om integration af FNs Verdensmål i virksomheder og organisationer, samt undervist og vejledt projektgrupper på Aalborg Universitet. Rasmus er desuden en del af det tværgående bæredygtighedsnetværk i NIRAS.

Per Jan Pedersen, energirådgiver

  • Har arbejdet med energieffektivisering i mange forskellige brancher i over 25 år. Stor erfaring i kortlægning af virksomheders energiforbrug og afdækning af energieffektiviseringsmuligheder.
    Per har en b
    aggrund som maskinmester, sejltid, drift- og vedligeholdelse i fremstillingsvirksomheder, Energimærkning af store ejendomme, energisyn i store virksomheder og certificerede energiledelsessystemer.

For at deltage skal din virksomhed:


Din investering:

Forløbet er en del af programmet "Lokal:Digital". Det betyder, at du kan få det til denne fordelagtige pris.