Hop til hovedindholdet

Erhvervshus Nordjylland logo

Erhvervsfremmestrategi – regional workshop


Dato og tid

Onsdag d. 22. marts 2023 kl. 11:30 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 9. marts 2023 kl. 23:55

Sted

Comwell Rebild Bakker, Rebildvej 36, 9520 Skørping Comwell Rebild Bakker
Rebildvej 36
9520 Skørping

Erhvervsfremmestrategi – regional workshop


Arrangementsbeskrivelse

Erhvervshus Nordjylland inviterer i samarbejde med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til workshop for at samle input til den nationale decentrale erhvervsfremmestrategi fra 2024.

På workshoppen sætter vi fokus på, hvad Nordjylland skal satse på i forhold til erhvervsudvikling de næste 3-5 år, og hvordan vi styrker nordjyske virksomheder og Nordjylland som en stærk samarbejdende erhvervsregion.

Målgruppe: Interessenter, samarbejdspartnere og virksomheder i Nordjylland, som har ønsker og input til fremtidens erhvervsfremme. 

 
Program
 
11.30 Ankomst og registrering, herunder mulighed for sandwich   
12.00

Velkommen og intro

v/ Borgmester Mogens Chr. Gade, formand, Erhvervshus Nordjylland og Christian Motzfeldt, formand, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse  

12.20

Inspirationsoplæg: Megatrends og deres betydning for regionen – resultater af ny analyse

v/ Frederik Gaardboe, chefkonsulent, IRIS Group

12.45

Inspirationsoplæg: Særtræk, styrker og udfordringer i Nordjylland

v/ Søren Tranberg, analysechef, Erhvervshus Nordjylland 

13.15

Intro tema-sessioner 

v/ Pluss

13.20

Ud til sessionslokalerne

 

13.35

1. Session – Dialog og input temaer 

Workshoppen faciliteres af Pluss og IRIS Group
14.20 Netværkspause og forplejning – herunder stationsskifte    
14.45

2. Session – Dialog og input temaer

Workshoppen faciliteres af Pluss og IRIS Group
15.30 Tilbage til plenum  
15.40 Afrunding v/ Ane Iversen, partner, Pluss 
16.00 Farvel og tak  

No show fee: 500 kr.

Temasessioner
Ved tilmelding bedes du i prioriteret rækkefølge vælge to af nedenstående temaer, som du har særlig interesse for og/eller viden om, og som du ønsker at drøfte under sessionerne.  

Temaer
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er sammen med Erhvervshusene i gang med at udarbejde den nationale decentrale erhvervsfremmestrategi fra 2024. I det arbejde vil der blive taget udgangspunkt i tematikker, der går på tværs af hele landet. Ved den nordjyske strategiworkshop dykker vi ned i, hvad der er Nordjyllands særkende med fokus på styrker og udfordringer, og session-tematikkerne går derfor på tværs af brancher, ressourceområder og iværksættere kontra små- og mellemstore virksomheder m.v.

Tema 1: Robusthed og resiliens
Hvordan styrker vi robusthed og resiliens i de nordjyske virksomheder?
Udfordringer i forsyningskæderne og den voldsomme vækst i energi- og råvarepriser styrker behovet for en omstilling i mange virksomheders forretning, som ikke kan adresseres alene gennem konkrete indsatser som fx digitalisering eller internationalisering. Det kræver en grundlæggende omstilling i forretningsmodellen, hvor langsigtet tænkning samt risikospredning på forsyningskæder og markeder står centralt. 

Tema 2: Grøn omstilling og bæredygtighed 
Hvordan styrker vi den grønne omstilling og bæredygtighed i de nordjyske virksomheder?
Mange virksomheder er først nu påbegyndt deres rejse mod grøn omstilling. Nordjylland står som udgangspunkt stærkt på grønne varer og tjenesteydelsers andel af det regionale BNP - men svagt på energieffektivitet. Derfor bør der investeres i løft af virksomhedernes grønne omstilling og bæredygtighed bredt set, så vi både får løftet de virksomheder, der ikke er gået i gang eller lige er påbegyndt deres grønne rejse samt de virksomheder, som skal i gang med en egentlig cirkulær omstilling. Målet er at afkoble virksomhedernes økonomiske vækst fra deres forbrug af ressourcer. 

Tema 3: CO2 – fangst, anvendelse og lagring
Hvordan realiserer vi potentialet i fangst, anvendelse og lagring af CO2 i Nordjylland (CCUS)?
Det nordjyske fyrtårnsprojekt CO2VISION skal bidrage til at realisere fremtidens erhvervseventyr inden for CO2 fangst, anvendelse og lagring i Nordjylland - og i Danmark. Det stiller krav til en indsats på både kort og længere sigte på dette område, og det stiller krav til adgang til og udnyttelse af grøn energi. Der er store potentialer for at sikre, at de mange centrale underleverandørvirksomheder i forhold til denne erhvervsudvikling bliver en del af det store vækstpotentiale her. 

Tema 4: Digitalisering i industrien
Hvordan styrkes digitaliseringen med specielt henblik på at styrke anvendelse af ny teknologi i industrien i Nordjylland?
Der er store perspektiver i at styrke digitaliseringsgraden i de nordjyske virksomheder, hvor nordjyske virksomheder generelt ligger i den lave ende ift. landsgennemsnittet. Derfor har bl.a. AddSmart, den nordjyske European Digital Innovation Hub, fokus på at løfte digitaliserings- og automatiseringsindsatsen i industrien. Indsatsen er langsigtet og visionær, og der bør være fokus på at sikre, at målsætningerne i indsatsen realiseres. Derudover bør der også fortsat være fokus på at understøtte den digitale transformation i de øvrige brancher. 

Tema 5: Styrkelse af nordjyske byer og kystområder
Hvordan styrkes de nordjyske byer og kystområder med specielt henblik på at tiltrække virksomheder, arbejdskraft og turister?
Nordjylland er en stærk turismedestination, men det er vigtigt fortsat at fokusere på dette, herunder også at tiltrække nye virksomheder og udvikle eksisterende virksomheder i hele regionen. I den sammenhæng er det centralt at styrke de nordjyske byer og kystområder ved at satse på at gøre dem mere attraktive og markedsføre dem stærkere overfor nye virksomheder, tiltrækning af arbejdskraft og turister. 

Tema 6: Kompetenceforsyning til nordjyske virksomheder
Hvordan sikrer vi kompetenceforsyningen til de nordjyske virksomheder fremover?
Virksomhederne i Nordjylland mangler fagligt stærke medarbejdere til regionens erhvervsudvikling fremover. Der skal især være fokus på at uddanne og tiltrække flere faglærte til regionen samt højtuddannede med STEM-kompetencer og fagligt stærke ledere. Hvilket også får afgørende betydning for at realisere det nordjyske erhvervsfyrtårn: CO2VISION. 




 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Line Øris
Tlf: +45 24488060
loe@ehnj.dk

Kontaktinformation til arrangør

Line Øris
Tlf: +45 24488060
loe@ehnj.dk